sidder lige og glæder mig over en rigtig god lørdag aften i lørdags. Vi havde 19 piger på besøg til aftensmad og til at se MGP. Vi havde egentlig snakket om det længe, også holde det som Lærkes fødselsdag for pigerne i klassen. Da jeg så fandt ud af, at nogen var begyndt at invitere i parallelklassen, og forældrene lod børnene selv sortere til og fra, så flere blev holdt udenfor, bl.a. en tvillingsøster til en af pigerne i Lærkes klasse. SÅ lavede vi invitationer og dem fik hun så med mandagen op til. Så vi inviterede alle pigerne fra Lækres klasse også dem, der blev holdt ude i den anden.
Jeg håbede på de fleste kunne, og hold da op, kun tre kom ikke, dejligt. Min kære mand syntes godt nok, det var alt for mange piger på en gang. Så han fortrak til sit kontor. Men hvor var det bare en god aften. Vi flyttede rundt i stuen, hængte nytårsguirlander op og pigernes discokugler blev hængt op i loftet. Det er sådan nogen med små glasspejle og forskellige farvet lys i også drejer de rundt. Det gav en herlig effekt, konstant lød der sluk lyset, selv da de spiste aftensmad, hehe. Gemalen er heller ikk lige begejstret for mine ideer, der kræver, at han skal lave noget, kender i det. Det er åbenbart også gået op for pigerne, for da jeg fortalte om den gode ide med discukuglerne, kom det hurtigt fra Lærke: "det er mors ide". Det morer jeg mig stadig over.
Kl. 18.00 myldrede det ind med festklædte piger, og flere af forældrene fortalte, at da pigerne stod op om morgenen, spurgte de: "skal vi snart afsted." Det var vildt dejligt at høre, at de syntes det var en god ide. Da jeg var lidt spændt på det, da vi er de første , der har lavet aften fødselsdag. Men jeg syntes mgp var en sådan en god anledning, og heldigvis holdt det stik.
Det var så sjovt at se hvordan pigerne gik op i det, nogle legede i stedet, men alle hyggede sig, også er det jo godt.

Her er vi godt i gang med at se MGP. Alle der ville, fik malet MGP i ansigtet.
Da de tre sange gik videre til finalen også selvfølgelig da selve afgørelsen kom, ku vi godt ha brugt ørepropper. Er du vild, de kan skrige højt. griner.
Har egentlig lovet mig selv ikke at scrappe mere til pigernes mapper efter de er begyndt i skole, men billederne fra denne aften, tror jeg godt nok jeg simpelthen er nødt til at scrappe. Ups.
God uge til alle.

tak for sidst

rigtig mange tak for kommentarerne til mit sidste indlæg, var SÅ dejlige at læse.
Har siden prøvet i hærdigt at komme ind på i andres blogge, men ak, det lykkes yderst sjældent. Er nået frem til, at det er vores elendige fibernet forbindelse. Baaah.
I aften er der kun yngste pigen silke og mig selv hjemme, så sku der hygges. Det endte i to senge i stuen foran tv'et også valgte hun film. I går sagde hun til mig: "mor så må du ikke rydde op" hehe. Synes ellers altid det roder alligevel. Men mor har ikke ryddet op i aften, og Silke er først lige faldet i søvn. EN dejlig aften har det været, rigtig rart at have børnene hver for sig indimellem.
TIlsidst (inden jeg falder i søvn) vil jeg vise et LO jeg lavede i selskab med de dejlige Scrapchicks i søndags. Det er endnu et til Silkes album, nu kun to år gamle billeder, så det hjælper godt på det. Jeg elsker disse billeder, for ´de viser rigtig godt Silke, mærke, røre, tænke og SPRØJTE. Trods det at hun virker så aktiv og gang i, er hun meget genert. Så det gir tit lidt problemer, da mange ikke tænker på, at man altså godt kan være genert, selvom man har krudt i røven.

Super god weekend til jer alle.

personlig årsopgørelse

Har længe haft lyst til at skrive om min "karriere", men modet svigter hele tiden. har nu læst hos nogle af jer andre i længere tid og tænker, at i godt kan forstå, så jeg håber, at jeg kan skrive så det forståes.
I oktober sidste år blev jeg førtidspensionist efter 4 år som sygemeldt, fleksjob godkendt osv. For nu ca 4.5 år siden blev jeg sygemeldt og har ikke været i gang siden. Jeg kan i dag sige, at jeg har det bedre end jeg nogensinde før har haft det, så langt tilbage som jeg overhovedet kan huske. Jeg har altid fået at vide, at det jeg gjorde var forkert eller ikke godt nok, så jeg prøvede altid at blive mere og mere perfekt, set udfra hvordan jeg troede jeg sku være, udfra mine forældres og andres respons. Jeg har altid følt mig forkert og ikke god nok, set ud fra det jeg fik at vide fra min omverden. Det er rigtig svært at forklare præcis hvordan det var, men det var ufatteligt hårdt og umuligt at opnå en positiv respons nogen steder fra. Alt dette gav mig bl.a. en usikkerhed, som gjorde at jeg ikke vidste hvordan jeg skal agere i det hele taget. Altså fordi jeg så gerne ville gøre det godt set med andres øjne, at jeg slet ikke ku gøre mange ting og udviklede bl.a. OCD.

Mit hoved kører rundt nu, for synes ikke jeg forklarer alt. Men noget blir forhåbentligt til at forstå.

Så for godt 4 år siden brændte alt sammen for mig. Det at jeg ikke længere ku sove, når behovet var der, og jeg hele tiden sku leve op til de forventninger, jeg var blevet vænnet til at jeg sku opfylde for andres skyld, bare for ar få mindre kritik. Gjorde at jeg simpelthen ikke kunne mere, og havnede i en ordentlig depression. Blev senerem indlagt et par gange, og det er det bedste der nogensinde er sket for mig, for det gav den rigtige hjælp til mig, og jeg har stadig psykolog, som vi ikke selv skal betale, for så længe ku vores økonomi ikke holde til.

Undervejs har det vigtigste for mig hele tiden været, at vores børn ikke skal gå konstant med sådan en f'ølelse indeni som jeg gjorde. Og det fylder mig med en stor glæde at alle der har med vores børn at gøre, siger at jeg altid har formået at give vores piger den bedste barndom de kan få, trods mine egne odds. Det gør mig lykkelig indeni, at de ikke ska opleve at ha det sådan.

Scrap har været og er stadig en utrolig vigtig del af mit liv, og jeg er især taknemmelig for de mennesker jeg har mødt igennem denne verden. de har for første gang vist mig, hva ægte venskab og veninder vil sige. Selv efter jeg blev voksen har jeg flere gange oplevet at blive røvrendt, (bryder mig ikke om det ord, men ku ikke lige komme i tanke om andre) af en jeg troede var en veninde. Men gennem scrap har jeg fået et par veninder og igennem denne blog verden mødt jer, der skriver her, med kommentarer, som varmer ufattelig meget.

Da vi fik vores ældste datter Lærke for næsten 9 år siden, startede min drøm om at lave barnets bog som en scrapbog. Jeg købte mappe og materialer, fremkaldte billeder, har altid fotograferet meget. Men jeg kunne ikke lave det, sad i timer og dage og kunne ikke engang klippe eller skære i et foto, for tænk nu, hvis det ikke var godt nok. Alt det der fyldte indeni viste sig f.eks. her og jeg kunne ikke. Så for godt to år siden kom jeg med i en lokal scrap gruppe, min første ud i verden ting efter depression, svært men jeg tvang mig selv til at gå, og heldigvis for det, for scrap blev for mig en god terapi. Før jul blev jeg færdig med første omgang til begge pigerne og der står nu to album til hver har i vores stue, som jeg nyder at kigge på hver dag.

En måde at forklare bare lidt af min psykiske forbedring på er følgende: Før brugte jeg vildt mange timer på at skrive meget lidt tekst ud på pc, for jeg ku ikke selv skrive det, det var ikke godt nok. Kom der en plet på udskriften eller kom jeg til at skære det skævt ud, selvfølgelig efter jeg havde målt ud, måtte der printes en ommer ud. Sådan ku det gå mange gange. I dag nyder jeg at skrive direkte på siden eller på tags eller lignende i hånden og nyder at det er min egen håndkrift, teksten til mine dejlige piger bliver skrevet med.

Jeg ved ikke om det lyder åndsvagt, men det er en ting, som kan forklares ud af alt det der ikke er så nemt at forklare. Men meget har siddet fast efter års indprenten fra andre, og har været utroligt hårdt at turde trodse. I dag har jeg den mest fantastiske følelse indeni over pigernes albums, for jeg er meget tilfreds med, hvad jeg har lavet. Og det troede jeg aldrig ville lykkes.
Jeg kan forklare mere og mere, og spørg endelig.
Selvom der indimellem kommer svære tider nu, er det ikke i nærheden af hvad det har været, og jeg føler mig helt sikker på, at jeg aldrig kommer så langt ned igen. Netop fordi jeg har fået det så meget bedre indeni. Nu øver jeg i at lære at acceptere de ting fra min fortid, som jeg ville ønske havde været anderledes, og jeg desværre ikke selv kan ændre på, hvordan det var.

Her et foto af pigernes album, som jeg før fortalte om, det er for og bagside. De blomstrede bagsider er lavet af små rester. jeg kan godt lide, at det kan blive så flot, af små rester, som tit blir smidt ud.

God uge til jer