tirsdag den 31. januar 2012

sidder lige og glæder mig over en rigtig god lørdag aften i lørdags. Vi havde 19 piger på besøg til aftensmad og til at se MGP. Vi havde egentlig snakket om det længe, også holde det som Lærkes fødselsdag for pigerne i klassen. Da jeg så fandt ud af, at nogen var begyndt at invitere i parallelklassen, og forældrene lod børnene selv sortere til og fra, så flere blev holdt udenfor, bl.a. en tvillingsøster til en af pigerne i Lærkes klasse. SÅ lavede vi invitationer og dem fik hun så med mandagen op til. Så vi inviterede alle pigerne fra Lækres klasse også dem, der blev holdt ude i den anden.
Jeg håbede på de fleste kunne, og hold da op, kun tre kom ikke, dejligt. Min kære mand syntes godt nok, det var alt for mange piger på en gang. Så han fortrak til sit kontor. Men hvor var det bare en god aften. Vi flyttede rundt i stuen, hængte nytårsguirlander op og pigernes discokugler blev hængt op i loftet. Det er sådan nogen med små glasspejle og forskellige farvet lys i også drejer de rundt. Det gav en herlig effekt, konstant lød der sluk lyset, selv da de spiste aftensmad, hehe. Gemalen er heller ikk lige begejstret for mine ideer, der kræver, at han skal lave noget, kender i det. Det er åbenbart også gået op for pigerne, for da jeg fortalte om den gode ide med discukuglerne, kom det hurtigt fra Lærke: "det er mors ide". Det morer jeg mig stadig over.
Kl. 18.00 myldrede det ind med festklædte piger, og flere af forældrene fortalte, at da pigerne stod op om morgenen, spurgte de: "skal vi snart afsted." Det var vildt dejligt at høre, at de syntes det var en god ide. Da jeg var lidt spændt på det, da vi er de første , der har lavet aften fødselsdag. Men jeg syntes mgp var en sådan en god anledning, og heldigvis holdt det stik.
Det var så sjovt at se hvordan pigerne gik op i det, nogle legede i stedet, men alle hyggede sig, også er det jo godt.

Her er vi godt i gang med at se MGP. Alle der ville, fik malet MGP i ansigtet.
Da de tre sange gik videre til finalen også selvfølgelig da selve afgørelsen kom, ku vi godt ha brugt ørepropper. Er du vild, de kan skrige højt. griner.
Har egentlig lovet mig selv ikke at scrappe mere til pigernes mapper efter de er begyndt i skole, men billederne fra denne aften, tror jeg godt nok jeg simpelthen er nødt til at scrappe. Ups.
God uge til alle.

3 kommentarer:

  1. Jeg tager godt nok hatten af for dig.
    Tænk at vove sig ud i sådan en aften - med sådan en flok tøser.
    Og hvor har du glædet mange, incl. dem der var sorteret fra et andet sted. FLOT.
    De ligner sandelig også en flok feststemte piger, og du slap jo let om ved underholdningen...haha.
    Ja, jeg kender godt det med at vi kvinder får ideerne, og mændene skal ordne arbejdet. Noget skal vi jo bruge dem til....

    Selvfølgelig skal du scrappe til Lækres album. Man har et standpunkt til får et nyt.
    Eller prøve at lave et album over den aften, for du har jo nok flere billeder. Eller begge dele !
    God dag til dig.

    SvarSlet
  2. Det lyder som en skøn aften. Det er da perfekt med sådan et MGP tema.
    Bare det her billed er da et perfekt scrappe billed!
    Du må have en god dag.

    SvarSlet
  3. Fedt billede Gitte. Er helt sikker på at Lærke vil elske at have det i sit album!
    Det lyder som om det var noget af en aften, og jeg forstår godt at Steffen fortrak til kontoret!:)

    SvarSlet